“En lille nisse rejste”
29. November 2020 (1. SØNDAG I ADVENT)
Velkommen nye og trofaste følgere, til min lille private julekalender, som begynder for alvor om et par dage. I år aner jeg faktisk ikke hvad der kommer til at ske, for det er som sagt aldrig til at vide, når man har huset fuld af nisser, alfer, fæ og andet godtfolk i miniformat.
Så god fornøjelse!
1. December
Udlængsel…
2. December
Ned ad de højeste bjerge, op ad de dybeste dale…
3. December
Hårrejsende godnathistorie…
4. December
Et slot i skyerne?
5. December
Lige ved og næsten…
6. December (2. Søndag i Advent)
Hjælp fra oven…
7. December
Spind og tomme sale….
8. December
Med kost og spand … på afstand
9. December
Tomme maver buldrer mest … og en uventet ven i nøden
10. December
Powershopping…
11. December
Hjem kære (dukke)hjem
12. December
Kommer der nogen!?
13. December (3. Søndag i advent)
Nu bæres lyset ind…
14. December
E for ensomhed…
15. December
Picknick i det grønne … med ven
16. December
Himlens fugle skal også vide det er jul…
17. December
Og fremad i gallop… STOOOP STOP!
18. December
Julefred…?
19. December
Bud fra nær og fjern … nu skal det nok blive jul
20. December (4. Søndag i Advent)
Og fårene på marken…
21. December (Vintersolhverv)
Frøken Tø og Madam Frost går altid hånd i hånd, men nogle gange skændes de om hvem der skal gå først…
22. December
I sikker favn…
23. December
I morgen skal der være gilde…
24. December (Juleaften)
Nok til alle … og GLÆDELIG JUL!
25. December
God julemorgen!
Jeg håber I har haft en dejlig juleaften, det har de i hvert fald her. De har festet og fortalt historier hele natten, så idag er det hviledag.
Men tak for denne gang fra mig, dukke Nissi, bamsen Bjørn, nissen Gigglegod, trolden Sofusse, katten Tali og alle de andre store og små.
Vi ønsker Jer Alle
En God Jul & Et Godt Nytår!!!
BACKSTAGE
CREDIT:
——————
Lokation: En lejlighed på Vesterbro
Ide & Iscenesættelse: Katrine Nilsen
Scenografi og rekvisitter: Katrine Nilsen
Foto & redigering: Katrine Nilsen
Nissen Gigglegod, trolden Sofussen , dukken Nissi og bamsen Bjørn: Eva Stergiou (Nordukker – nisser, alfer og andet godtfolk)
Filtede Waldorf nisser: Lovisa Thekla
Øvrige rekvisitter og figurer: er fundet, købt eller skabt af Katrine Nilsen
Historien bag dette års julekalender har et ganske særligt forløb. I starten af 2020 flyttede en lille nysgerrig rødstribet hankat ind i min tilværelse og for at aktivere ham, begyndte jeg at lave klatre- og sovemuligheder på væggene i min lejlighed. Kort efter faldt jeg over et gammelt dukkehus, som trængte til en kærlig hånd og da verden pludselig gik af lave pga. Covid-19, havde jeg jo fra den ene dag til den anden massere af tid. Så jeg besluttede at renovere dukkehuset og montere det på væggen, som en del af kattens klatrevæg.
Undervejs opdagede jeg dog, at der, under de mugne og vandskadede tapeter fra 40-50’erne, befandt sig et lag endnu ældre håndtrykte tapeter. Jeg rådførte mig med en god ven der er konservator og vi blev enige om, at både dukkehus og tapeter formodentlig var fra omkring 1910-30. Herefter gik jeg mere forsigtigt til værks og forsøgte at redde så meget som muligt. Tapetet i det lille værelse var desværre for medtaget af mug og vand, men både tapet og gulv i stue og køkken kunne jeg afdække nogenlunde uskadt.
Mange års leg og forfald, og min første hårdhændede behandling, havde selvfølgelig sat sit præg, så jeg overvejede at forsøge nænsomt at renovere det, men besluttede at beholde det som det var, med slid, patina og spor af tiden. Og med lidt maling udvendigt og møblering indvendigt, så endte det som et hyggeligt lille dukkehjem. Men hvem skulle nu flytte ind?
I mellemtiden havde jeg forelsket mig i en meget detaljeret og udtryksfuld nisse-dukke, skabt af talentfulde Eva Stergiou fra @Nordukker og med den fulgte to små følgesvende – en lille nissedukke og en bamse. Straks jeg så dem, viste jeg at de skulle på eventyr og det viste sig på magisk vis, at de passede helt perfekt ind i dukkehuset. Efterhånden blev de desuden suppleret med den lille fe fra sidste år og Trolden Sofusse, som dukkede op i løbet af december – og så var de pludselig blevet til en lille sammenbrag familie. Og således blev dette års julekalender skabt!
På grund af de mange fine detaljer i både dukker og dukkehus, begyndte jeg også at eksperimentere med at fotografere på en helt anden og mere “naturalistisk” måde, hvilket jeg tror tydeligt kan ses.
Håber I har lige så meget fornøjelse af at læse den lille Pixibog der kom ud af det, som jeg har haft med at skabe den.
God fornøjelse!