Præsentationsmateriale i forbindelsen med ansøgning om arbejdslegat
Scenekunstrådet 1. marts 2022
Katrine Nilsen

”Natten er altid mørkest lige før daggry”
Johannes af Korset (1542-1591)

Baggrund og tidligere projekter
Jeg er scenograf, uddannet fra Danmarks Designskole og har primært arbejdet inden for uafhængig scenekunst, tidligere med hovedfokus på udvikling af interaktiv scenekunst. I forlængelse heraf blev jeg dog interesseret i at videreuddanne mig og har siden primært haft fokus på dukke- og animationsteater.

I 2015 skabte jeg bl.a. bordforestilling Hans og Grete – en poetisk pop-up fortælling, hvor scenografien bestod af papirklip og rekvisitter i miniformat. I 2016 var jeg medskaber af Wunderverks Reumertnominerede forestilling Udsigter fra min Bedstemors køkken, hvor vi bl.a. lod krig og fred udspille sig i miniatureformat, midt på et veldækket sønderjyske kaffebord. Samme år deltog jeg desuden ligeledes i Wunderverks udviklingsprojekter Second Skin Experiment, hvor vi eksperimenterede med kropsafstøbninger, masker og dukkedele, samt Cigar Bums Næse på Forsøgsstationen, hvor vi eksperimenterede med forskellige formater i og omkring det klassiske Modelteater. Siden 2017 har jeg, pga. sygdom, haft en længere professionel kunstpause, som jeg nu er ved at vende tilbage fra. Dette arbejdsforløb vil forhåbentlig blive en del af denne tilbagevenden – med en ny vinkel på mit arbejde som scenograf og iscenesætter.

Mit CV kan læses her.
Og mine øvrige projekter kan ses her.

Jeg har dog aldrig helt sluppet arbejdet med dukker og miniature i den mellemliggende tid. Sideløbende har jeg nemlig siden 2014 bl.a. hvert år været medskaber af små uprætentiøse julekalendere, som først og fremmest har haft til formål at underholde, men også har været med til at skærpe og holde mit scenografiske ”blik” ved lige.

De første julekalendere – fra 2014-2017, blev skabt som små improviserede iscenesatte hændelser i udstillingsvinduet på mit gamle værkstedsfællesskab Gerningsstedet.dk. Fra 2018-21 har jeg dog skabt dem alene på skiftende locations og udviklet dem hen over et par måneder, inden selve udgivelsen på Facebook og Instagram, op til jul. Fortællingen er altid opstået undervejs, i første omgang som en stafet i samarbejde med de øvrige værkstedsmedlemmer og senere i direkte ”dialog” med materialet. Jeg har som regel haft en overordnet idé, inspireret af en location, en central rekvisit/scene, et aktuelt tema og/eller de dukker jeg har ”adopteret” igennem tiden, men selve handlingen er ofte opstået undervejs i arbejdet med de enkelte scener, hvilket naturligvis har medført at en del materiale er blev skrottet og ændret undervejs – og det vil jeg gerne prøve at finde en løsning på. Jeg har dog flere gange – uden held – forsøgt at tænke, skrive og skitsere ideerne frem på forhånd og har hver gang måttet erkende, at en vis grad af improvisation fungerer bedst – så det kommer jeg også til at benytte mig af i dette forløb. Det er nemlig utroligt svært på forhånd at forudse hvordan fotograferingen – og dermed levendegørelsen igennem kameralinsen – af miniaturer i en bestemt scene vil fungere i praksis. Jeg har utallige gange måttet forenkle og ændre på fokus, vinkel, perspektiv, beskæring og belysning undervejs, for at få karakterer og sceneri til at leve og ånde. Og det er bl.a. noget at det jeg gerne vil eksperimentere med og blive klogere på igennem dette arbejdsforløb. Hvordan optimerer jeg både udviklings- og produktionsproces?

Herunder kan ses eksempler fra nogle af mine tidligere julekalendere.
Se alle julekalendere i fuld længde her

Karakterer
Igennem mit arbejde med julekalenderne og min flerårige tilknytning til Frilandsmuseet, er jeg bl.a. blevet interesseret i Nissens oprindelige funktion og betydning og ønsker at undersøge hvad den har at sige os i dag.

Før nissen blev romantiseret af kunstnere som J. Th. Lundbye (1818-1848), H.C. Ley (1828-1875) og Henrik Olrik (1830-1890) og endte på hyggelige postkort op til jul, tyder noget nemlig på, at myten om husvætten, gaardvorden eller gaardboen stammer helt fra 1500-tallet og måske endda endnu længere tilbage, som en uberegnelig urkraft forbundet med matriklen, hjemmet og forfædrenes sjæle, der ikke bare vogtede over stedet rent fysisk, men måske også over dets moral. Iallefald har man ofret til den lille husgud, for at holde sig på god fod med den og da julen/vintersolhverv har været forbundet med ekstra megen mystik og overtro, så er der nok blevet kræser ekstra for den netop i denne tid. For ve dem som ikke gjorde, de risikerede at høsten slog fejl, kreaturerne fik misvækst og at familien blev ramt af død og elendighed i det kommende år.

I dag er vi jo heldigvis blevet klogere og har ikke længere den slags problemer … eller har vi?! Naturkatastrofer, klimakrise, svinepest, fugleinfluenza, forurening, svind i artsdiversitet, dyremishandling, krig, pandemier… har vi glemt og overhørt nissens advarsler? Har vi glemt at holde os på god fod med fundament, er vi løbet fra ansvaret for den jord vi lever af og kan vi i virkeligheden lære noget af forne tiders overtro og snusfornuft?
Jeg gør mig ingen illusion om at finde et endegyldigt svar, men håber at jeg med de billeder jeg kommer til at skabe, som del af et moderne eventyr med rødder i fortiden, kan være med til at stille spørgsmålstegn ved den måde vi handler og lever på i dag.

Ud over Nissen/gårdboen, optræder tre øvrige hovedkarakterer, som tilsammen repræsenterer naturens kræfter/grundelementer – ild, vand, jord, luft. Derudover optræder en central sidekarakter, som fra sin faste plads ved døren konstant forsøger at så splid imellem de fire venner (naturelementer).

ILD/KOLLERISK: En vrissen/ilter Husnisse/(Gårdbo) Arne?! Flint? Nils? Niks? Thorild? Torkild? Noor (Arabisk = Lys)? Pligtopfyldende, foretrækker rutiner (og god mad). Farer hurtigt i flint, når noget går ham imod … og det gør det tit.

”Vand på gulvet!? Vandt på GULVET!? Hvor mange gange har jeg sagt at der IKKE må komme vand på gulvet!!! Knurrede nissen og stirrede olmt på nymfen med glødende øjne. ”Åh ja det regner vist en smule og jeg har været i åen … jeg mener ENGEN, for at plukke dugdråber. De er ekstra friske på den her årstid” svarer hun henført ”Vil du smage?” ”Dugdråber!!” Vrænger han ”Hvad skal jeg med dugdråber!!? Åhh se nu der, du drypper på ilden. Jeg vidste det, nu er den gået ud og brændet er blevet vådt. Kan du så komme ud, UUUUDDDDD!!!” ”Undskyld” hviskede hun og forsvandt som dug for solen, under hans glødende blik.

VAND/MELANKOLISK: En lille bleg (elver)pige; Nymfea Lutea Alba? (Numphaea Alba = Hvid Nøkkerose/Åkande). Ninufar (NINU)? (Åkande).  Langt mørkt hår (Grønligt? Tang?), lidt naivt og/eller traurigt ansigt halvt skjult bag hår, lidt for stor lang mørk frakke (rullet op på ærmerne eller falder ned over hendes hænder og en lys grønligt let kjole, som ser list våd og fiskeskælsagtig ud. Måske har hun også en hvid/gul åkandeagtig hat på eller bare en nøkkerose sådan lidt tilfældigt flettet ind i håret. Hun ser lidt underlig ud – hovedet lidt for stort, store mørkegrønne øjne og en stor (bred) mund?

Tager konkylien op til øret. “Jeg savner havet” siger hun vemodigt “det kommer aldrig på besøg længere”

JORD/FLEGMATISK: Pindsvinet Hr./FRK Pind? eller nærsynet muldvarp/trold (måske begge dele). Elsker mad og at rode i jorden. Efteråret dens foretrukne årstid = masser af frugt og grønt. Søvnig hele vinteren. Har altid en rygsæk på ryggen – hvis nu man skulle falde over en regnorm eller noget andet spiseligt eller brugbart.

“Hm hm ja ja, en fin lille kogle. Måske den kunne blive til en flot lampe i stuen. Hm Jo jo” Mumler den og lægger den forsigtigt ned i rygsækken, til det halve sneglehus, en gammel skosål (dørmåtte måske?!), en halv valnøddeskal og lidt tørre blade.

LUFT/SANGVINSK: Peter Pips? som skiftevis – afhængig af humør – tager form som en spurv, et insekt eller en luftånd/fe. Lettere manisk/hysterisk indtil ‘luften går af ballonen’.

“Vi! Vi! Vi! Vi gør det da bare! Vi gør det da bare! Vi! Vi! Vi!” Kvidrede Pips begejstret og skifter form i et lynene tempo, så han mest af alt mindede om en blafren af hundrede små vinger.

JOKEREN/LOKE; Mink/Mår – Måårten/ “Luthur”(?) Gammelmors mølædte stola, som hæger på en knage ved døren. ‘Slangen i paradiset’ – ‘Fristeren’, der sætter lus i skindpelsen og splid imellem vennerne (naturelementerne). En ’hul’ karaktér (udstoppet pels og kunstige glasøjne), taler måske på menneskets vegne. Fastlåst, Hul, jaloux.

Herunder ses et lille udvalg til inspiration for karakterer.

Tema og inspiration
MØRKE: Jeg har altid været mørkeræd. Jeg er opvokset på landet, hvor MØRKE virkelig var mørkt når først det var mørkt. Og i mørket gemte rædslen, men også fantasien sig. Det man ikke kan se, må man tænke sig til. Og nogle gange løber fantasien af med en og så farer man vild i mørket. Da jeg flyttede til byen, fyldte det evige kunstlys alle kroge, så mørket (næsten) forsvandt. Jeg mødte dog mørket igen og forligede mig med det, i de år hvor jeg gik rundt på Frilandsmuseet i vadmel med et stort bundt tunge nøgler ved hoften og følt mig frem gennem små skæve stuer i al slags vejr. Selv på solskinsdage, ja faktisk allermest på solskinsdage, lagde mørket sig tungt i krogene, forblændet af solens stråler gennem små matte ruder. Men i skumringen blev skyggerne levende og fantasien foldede sig ud i lys lue. For lys var engang en luksus som kun få havde og som man deltes om, mens man forsøgte at mane alt det tunge i jorden med fortællinger og socialt samvær. Gør vi det samme i dag og er vi blevet så forblændet af det sociale skærmlys, at vi har glemt at skyggerne stadig findes og måske truer med at brede sig? Hvis man ikke kan undslippe mørket, hvordan lærer man så at leve med og lære af det?!

En væsentlig inspirationskilde for projektet er bl.a. den norske kunstner T. H. Kittelsens mange illustrationer, som både rummer skønhed, mystik og død. Han er nok mest kendt for sine fortolkninger af trolde og sagnfigurer som Nøkken og illustrationer til kendte eventyr som Per Gynt og Askeladen, men han bevægede sig også ofte på randen af det mørke og morbide. Bl.a. skabte han i 1890’erne en hel serie værker som illustrerede hvordan pesten (Svartedauen) svingede sin kost over landet i middelalderen. Det er bl.a. noget af dette dobbelttydige mørke jeg ønsker at gengive og eksperimentere med igennem denne undersøgende billedserie – både kunstnerisk og tematisk.

Som øvrig inspiration kan nævnes: 1600-tallets hollandske stilleben og Vanitas malerier, Edward Munch (Skriget), Ewald Tang Christensens folkemindesamling, Neil Garmin og andre ”Grafic Novels” mere dystopiske universer, Gruppe 38, Catherine Poher, Ray Nusselein og Paraplyteatret, samt Gitte Katz’ teaterplakater for Paraplyteatret og Teater Møllen.

Locations
Frilandsmuseets historiske huse, gårde og landskaber vil bl.a. komme til at danne de fysiske og scenografiske rammer for fortællingen.

Herunder ses et lille udvalg af inspirationsbilleder.